Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Hvem kan sælge dit produkt?

Ligegyldigt hvor godt et produkt I har lavet, skal der være nogen, der sælger produktet videre til jeres kunder. I kan vælge selv at sælge jeres produkt direkte til kunden, eller I kan vælge at finde nogle forhandlere, der kan sælge jeres produkt videre. Læs mere om dette i det følgende.

EBST-logo
 

Hvem kan sælge dit produkt?

Part 0

Sydfyns vinimport

Sælg selv eller lad andre gøre det?

Når I skal sælge jeres produkt er der flere muligheder i skal overveje grundigt, i det følgende præsenteres de forskellige muligheder.

1. I kan vælge selv at sælge jeres produkter direkte til  kunderne

Dette kan f.eks. ske ved, at I opsøger kunderne,  sælger på salgsmesser eller via Internet. 

Fordele: Hvis I vælger selv at sælge produkterne kan I måske få en større fortjeneste pr. solgt varer end, hvis I sælger til f.eks. forretninger der jo også vil have en del af "kagen" når de sælger jeres produkt videre til kunderne.

Ulemper: Til gengæld kan det være svært for jer at nå ud og tilbyde ret mange kunder jeres produkt. I har jo andet skolearbejde og fritidsinteresser og I vil næppe stå på gadehjørnerne og sælge jeres produkt hver dag hele ugen.

2.  I kan vælge at finde nogle forretninger som kan sælge produkterne videre til kunderne.

Hvis I har et produkt i en høj kvalitet kan Í vælge at prøve at få det solgt gennem nogle forretninger, der typisk handler med produkter som jeres.

Fordele: I kan komme ud til flere kunder, da forretningerne kan vise jeres produkt til flere kunder end I kan nå på f.eks. salgsmesser. Desuden kan folk prøve jeres produkt - det kan folk ikke, hvis I kun sælger over Internet.  Desuden kan I spare en del tid og penge på at skulle markedsføre produktet, hvis I  kan overtale forretningerne til at reklamere for jeres produkt. 

Ulemper: Forretningen som I sælger igennem skal have en del af "kagen" når jeres produkt skal sælges. I kan derfor risikere, at jeres produkt bliver for dyrt at købe i forretningerne, fordi forretningsindehaveren vil fastsætte salgsprisen så højt, at han er sikker på at få en god fortjeneste til forretningen. I kan også risikere at forretningsindehaveren ikke gør nok for at præsentere og sælge jeres produkt, hvis han/hun har andre konkurrerende produkter, som han/hun hellere vil sælge til kunderne.

3. I kan vælge at finde en grossist, som kan sælge til forretninger i hele landet.

Fordele: I har muligheden for at komme ud landsdækkende og få et rigtigt stort salg! I behøver som regel heller ikke bruge penge og tid på markedsføring, da grossist og forretningerne vil tage sig af salget.

Ulemper: det kan være enormt svært at komme ind hos en landsdækkende grossist. Der er mange andre, der henvender sig til grossister, der er landsdækkende! Endvidere skal nu både grossisten og forretningerne have deres del af "kagen", når produktet skal sælges til forbrugeren. Derfor kan det ende med, at det bliver for dyrt at købe for kunden. Hvis jeres produktionspris er høj og både I, grossist og forretning skal tjene penge på produktet, bliver det svært at holde salgsprisen nede på niveau med jeres konkurrenter, der ofte kan få produceret tingene meget billigt.