Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Hvilken pris skal jeg tage?

At finde den rigtige salgspris for jeres produkt er utroligt vigtigt. Her får du nogle gode tip.

EBST-logo
 

Hvilken pris skal du tage for dit produkt?

Part 0

Lærer vejleder elev

Beregn jeres salgspris.

Når I skal fastlægge jeres salgspris til kunderne, skal I lave en beregning, hvor I ser på jeres udgifter og finder frem til jeres salgspris. I laver fx små tasker i læder og skal finde jeres salgspris. De spørgsmål I skal stille jer selv er: "Hvad har vi af udgifter pr. taske, og hvor meget regner vi med, at vi kan tage i fortjeneste?". Når I har svaret på disse 2 spørgsmål, kan I let regne ud, hvor meget jeres salgspris skal være. I skal tænke på, at der er andre udgifter i virksomheden end løn og materialer, fx husleje, maskiner og administration. Udgifter som fortjenesten skal være med til at dække.

Eksempel: Salgspris for en håndlavet lædertaske:

 

      UDGIFTER kr. 
Materialer  50,00
+ Løn for 2 timer á 50 kr.  100,00
= I alt  150,00
+ Vores fortjeneste  … 90 kr. pr. taske   90,00
= Samlet pris uden moms  240,00
+ Moms - 240,00 kr. x 0.25 (moms= 25%)   60,00
= Salgspris med moms  300.00

Du er ikke færdig endnu!

Vurder om jeres salgspris ser fornuftig ud i forhold til konkurrenternes priser, og hvad I mener kunderne vil give for jeres produkt. I kan regulere salgsprisen ved at "skrue" op og ned for jeres fortjeneste. Prøv at køre med forskellige fortjenester i tabellen ovenover og se, hvad det giver i salgsprisen for lædertaskerne.

 

  • Hvis I vælger at have en lav fortjeneste (f.eks. 10 kr.), får I også en lav salgspris, men I tjener alt for lidt pr. solgt produkt.
  • Hvis I derimod kører med en meget høj fortjeneste (fx 300 kr.), tjener I rigtigt meget pr. solgt produkt, men til gengæld sælger I nok ikke meget.
  • Det gælder om at finde den pris, der giver jer den største samlede fortjeneste. Måske må I prøve jer frem med forskellige salgspriser i starten, når I er ude at sælge og se, hvor meget I tjener ved de forskellige priser.
  • Det er ikke ualmindeligt, at elevvirksomheder fastlægger deres priser alt for lavt. Husk, at en meget lav pis kan signalere dårlig kvalitet, og man kan risikere at tjene for lidt pr. solgt produkt.