Hvordan skal I samarbejde?
Et godt samarbejde er forudsætningen for succes. Læs mere om samarbejde i det følgende.
Hvordan skal I samarbejde?
Part 0

Samarbejde er vigtigt.
For at Jeres elevvirksomhed skal kunne fungere er det vigtigt at I kan finde ud af at samarbejde. Et godt samarbejde, hvor alle bruger deres individuelle styrker kan give et fantastisk godt forløb for en elevvirksomhed. Der er utroligt mange ressourcer i en gruppe der formår at få et rigtigt godt samarbejde.
For at skabe rammerne for et godt samarbejde skal I inden I starter virksomheden blive enige i gruppen om:
- Hvad er vores mål med at drive elevvirksomhed?
- Hvor meget vil vi ofre af vores tid for at opnå disse mål?
- Hvem laver hvad i virksomheden og hvad kræver vi af ham eller hende?
- Hvad er konsekvenserne, hvis nogen kører frihjul?
- Lav en samarbejdskontrakt ud fra ovenstående og skriv den under. Find den frem, når det er relevant.
Hvordan skal vi omgås hinanden?
I det følgende er der et par forslag til nogle regler for, hvordan I kan omgås hinanden, diskuter dem igennem i gruppen og vælg dem i synes lyder fornuftige:
- Tro på hinanden, hav tillid til at hver enkelt kan løse sine opgaver
- Opmunter hinanden og tag tingene med godt humør
- Tal hellere tingene igennem engang for meget end en for lidt
- Undgå sladder og intriger men …
- Vær ærlig og sig tingene ligeud - gerne på en pæn og saglig facon.
- Respekter hinanden - selvom I kan være meget forskellige
- Lær af jeres fejl og giv en ny chance til den der fortryder.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

