Hvordan starter du virksomheden?
Her kan I læse om de vigtigste ting, som I skal huske på, når I starter virksomheden.
Hvordan starter du virksomheden?
Part 0

Før I starter
Når I starter en virksomhed, er der mange ting i skal overveje, inden i går i gang med at producere og markedsføre jeres produkt. Også selv om det "bare" er en elevvirksomhed, er det vigtigt at gribe tingene rigtigt an fra start:
Valg af virksomhedsform
Det er ikke realistisk for en elevvirksomhed at danne ApS eller A/S, men det er muligt at lave et såkaldt I/S (interessentselskab). Ved at udfylde en I/S-kontrakt er man bedre rustet til eventuelle konflikter i elevvirksomheden, end hvis man ikke har nogen aftale. Spørg din lærer om råd. Det er ikke nemt at lave en en kontrakt og etablere et I/S-selskab.
Momsregistrering.
Hvis I forventer at sælge for over 50.000 kr. i løbet af året, skal I momsregistreres. Med lidt hjælp tager det kun ganske kort tid at blive momsregistreret, men husk på, at det forpligter. I skal opgive jeres moms til Told & Skat 2 gange om året. Glemmer I det - vanker der store bøder! Så derfor: Hvis I ikke regner med at sælge for over 50.000 kr., er der som regel ingen grund til momsregistrering. Men hvis I sælger til andre rigtige virksomheder, kan der komme krav om, at I skal momsregistreres for at kunne udstede en faktura (regning) til den virksomheden.
Regnskab.
I skal føre regnskab over alle indtægter og udgifter i et regneark, fx Excel. I kan læse mere om, hvordan man gør under: Hvordan styrer du økonomien?
Overholder jeres produkt lovgivningen?
Jeres produkter skal overholde det offentliges regler og love. I risikerer at skulle tage produkter retur fra kunderne, hvis ikke jeres produkter lever op til de lovmæssige krav, der er stillet til dem. En god idé er derfor at spørge Teknologisk Institut.
Skal I have patent?
Inden I etablerer jeres virksomhed, vil det være en god idé at overveje, om I vil beskytte jeres produkt mod efterligninger. Det er også en god idé at undersøge, om der er andre, der har patent på jeres opfindelse/design, da de ellers vil kunne retsforfølge jer for ulovligt at kopiere deres produkt. Det kan være meget dyrt at få et patent, men måske har I gjort århundredets opfindelse, også ville det jo være ærgerligt, hvis andre "høstede frugten" af jeres opfindelse. I kan også overveje, om I skal beskytte jeres virksomheds navn og logo m.m. Få flere oplysninger om patenter på: www.dkpto.dk. Spørg din lærer til råds. Han/hun kan eventuelt skabe kontakt til en advokat, der gratis vil hjælpe jer med hensyn til patent.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

